Dit barn er dit spejl

ForældreSkolen tilbyder dig støtte til selvudvikling gennem dit forældreskab 
                                                    - og til udvikling af dit forældreskab gennem selvudvikling.

Vi skal som forældre samarbejde med vores børn (i stedet for at opdrage på dem). Dette samarbejde skal læres. Her kan vi ikke bruge vores egen opdragelse og tidligere tiders børneopdragelsesmetoder som rettesnor. Menneskets og civilisationens udviklingstrin kræver helt nye indfaldsvinkler, som er i overensstemmelse med den nyeste viden om den menneskelige, sociale natur og menneskets udvikling fra barn til voksen. Denne viden har vi sjældent med hjemmefra. Det kræver nytænkning.

Det nye er, at børnene hele tiden viser os vejen. Vores opgave er at lære, hvad det er, vi skal iagttage og være opmærksomme på – både hos barnet og hos os selv. Det er uvant, fordi vi er vant til, at det er os, der skal lære fra os, os der har svarene, os der ved besked. Og, at det er børnene, der skal lære og tage imod vores guldkorn. Sådan er det også langt hen ad vejen. Men ikke kun. Børn er  eksperter i at vise os (selv om de langtfra altid gør det tydeligt), hvad de har brug for (som dog langt fra altid er det samme som det, de har lyst til !). De er også eksperter i at pege på vores menneskelige udviklingsopgaver (fx med hensyn til områder som, indfølingsevne, kontakt, nærvær, selvværd, selvtillid, personlige grænser, tålmodighed, autenticitet, værdier og mange flere ...).

Udgangspunktet er: Vores børn er vores mest autentiske spejle. De færreste af os forældre tænker over det til daglig; men vores børn er de mest autentiske (ærlige, uslørede) spejle, vi kommer til at møde i vores liv. Vi kender det alle sammen godt - når vi fx er stressede og nervøse, og ungerne bliver ”umulige”. Vores børn spejler vores egen menneskelige og åndelige udvikling – og hvis vi er parate til det, kan vi tage ved lære af det – til gavn for begge parter!
Børn er billedlig talt i lyset, de er lyset, mens vi, som forældre med et langt livs (gode og smertefulde) erfaringer, som regel er mere blokerede. Som forældre skal vi kunne tåle at blive spejlet, eller om man vil - gennemskuet. Børn ser os som og reflekterer dem, vi er, og ikke dem, vi gerne vil være. Det ligger ikke i barnets natur at skjule sig, hvorimod vi som voksne oftest skjuler en del af vores sande selv overfor børnene. Vi bærer en maske. Det gør i længden børnene usikre og utrygge. Og det giver bagslag. Usikre og gennemgående utrygge børn vil (som yderpoler) udvikle sig til at blive opgivende eller grænsesøgende - de bliver indadvendte, passive, stille, paralyserede (- nogle vil kalde dem nemme!) eller udadvendte, krævende, udfordrende, grænse-overskridende (- nogle vil kalde dem uartige!).

Vores opgave som forældre er, at vi skal gøre os tydelige; at vi skal arbejde os hen imod at tillade os at være, som vi nu engang er (på godt og ondt); at være os selv bekendt! Børnene kan så støtte vores udvikling ved at sætte lys på, hvad vi endnu mangler at udvikle for at kunne være i kontakt med vores sande selv (og dermed i autentisk kontakt med vores barn). Tager vi denne udfordring op, vil det være til uendelig stor gavn for både børn og voksne. Og husk: Det er aldrig for tidligt og aldrig for sent at komme i gang!
Det er vores opgave som forældre at gå foran i denne gensidige læringsproces. Vi skal tage førertrøjen og udvikle et godt og ligeværdigt, demokratisk lederskab. Som voksne har vi bevidstheden og erfaringerne og/eller det øjeblikkelige potentiale til at udvikle begge i nødvendigt omfang.

Det, vi høster er en langt større autenticitet (ægthed, troværdighed, ærlighed, sandhed), en større indfølingsevne (empati), et større selvværd, en større ansvarlighed, større selvindsigt, større personlig karakterstyrke, større social kompetence og en langt bedre kontakt med vores følelser, ønsker, håb, drømme og værdier.
Og det er jo ikke så ringe endda .....!