|
|
 |
Af
journalist Annette Wiborg
På ferie med en
Forvent ikke idyl på ferien med den unge, selv om man tror, man har gjort sit yderste for at vælge det rette sted. Konflikter kan ikke undgås, men der kan gøres meget, hvis man lader være med at presse den unge til noget, han/hun ikke vil.
|
|
| Hele familien nynner og går rundt i salig glæde
over, at NU skal de alle på drømme-rejsen. En flycampingferie i Grækenland,
hvor de skal opleve Athen og Akropolis. Og dog - Rikke på 15 nynner ikke
rigtig med i koret. Bliver let irriteret, når talen er om den forestående
rejse. Er langt mere optaget af veninderne, håndbold, fester og deres mange
aftaler. De to mindre søskende planlægger derimod, hvad de kan få med af
legetøj i kufferten. Eksemplet kunne være optakten til en vellykket familieferie, hvor kombinationen af kulturelle oplevelser og hyggestunder med nye venner på campingpladsen opfylder behovene hos både store og små. Men teenagedatteren surmuler og gider til forældrenes store ærgrelse aldrig være med, når familien skal lave noget sammen. Konflikten kulminerer den dag, de skal til Athen og se Akropolis. Far bliver rasende og lover, det er sidste gang, han vil betale en dyr ferie for hele familien, datteren lukker sig inde i teltet, og stemningen er ødelagt. Det bliver aldrig den gode familieferie, mor og far havde drømt om. |
|
Men hvad gik der galt?
Vi har spurgt psykolog Dan Svarre, som
driver ForældreSkolen mellem Køge og Ringsted.
Her rådgiver han forældre, der føler sig frustrerede, rådvilde eller
magtesløse i forholdet til deres små og store børn. Han kender
problematikken omkring ferieforventninger og teenagebørn men understreger,
at problemerne naturligvis er meget individuelle fra familie til familie.
Men alligevel: |
||
| badeferie, skal der indlægges udflugter til turistseværdigheder, shopping i storbyer, sportsaktiviteter osv. Det kræver, at forældrene virkelig mener, det er ok, at børnene er med til at bestemme - måske fordi de har indset, at samarbejde og medbestemmelse også giver medansvar. Og så skal |
 |
|
| man huske på, at teenagere sjældent er interesserede i landskabelige oplevelser. Det, teenagere er optagede af, er at udforske relationer og deres egen menneskelige natur. De er midt i identitetens konfirmationstid, hvor de er ved at finde ud af, hvem de selv er. Derfor kan det ofte være en god ide fx at bo på campingpladser eller tage til storbyer, hvor der er andre mennesker, men det kan også være fysiske udfordringer som dykning, riverrafting eller andre former for aktiv udforskning af kroppen, som teenagere er optagede af. | ||
|
Familien i eksemplet troede, den havde gjort det så godt og tog netop til en campingplads for at sikre, at der var nogen at være sammen med for alle børnene? - Ja, men vi kan jo ikke forudse vore følelser. Det kan godt være, vi har nogle drømme og forhåbninger i forhold til vores ferier, men vi begår overgreb i forhold til os selv og vore relationer, hvis vi har overdrevne forventninger om idyl. - Livet indhenter os hele tiden, og det er vi nødt til at forholde os til, ferie eller ej. Hvis |
||
 |
vi holder så meget fast i vore egne
forventninger, at vi manipulerer med virkeligheden, så får vi kam til vores
hår, for er der noget, teenagere reagerer imod, så er det fx manipulation,
siger Dan Svarre, som råder forældre til ikke at tage konfrontationer
personligt: - Det kan de færreste af os lade være med. Men vi skal huske, at børn aldrig gør oprør mod os. Det, børn gør oprør imod, er løgn, fortielser, forstillelse og hykleri. Og hvis familien er |
|
|
præget af disse begreber, er det en konflikt, man er
nødt til at tage også selv om det vil bringe vores sind i bevægelse. - Når børn er nået op i teenagealderen, er vores opdragelse mere eller mindre slut, så hvis vi fortsætter med at opdrage dem i traditionelt forstand, får vi det lige i hovedet igen. I stedet for at fortælle dem, hvad de har godt af at opleve og prøve at tvinge dem, må vi blive på vores egen side og klart udtrykke, hvad vi mener, der er godt for os selv. De unge har brug for en mur at spille op ad, og vi skal stå ved vore værdier og det, som vi synes er moralsk, etisk, fornuftigt, værdifuldt osv. Men vi skal ikke prøve at overtale og manipulere, siger Dan Svarre. |
||
|
- Det, vi kan overveje, når vi taler om ferieplanlægning, er om der ikke kunne være nogle andre muligheder end dem, vi selv lige kan se. Hvorfor er det nu lige, vi selv så gerne vil et bestemt sted hen? - Hvis man gennemtrumfer at se Akropolis og overser, at man faktisk er i konflikt |
||
| med sit barn, er man dømt til at tabe, selvom det umiddelbart kan se ud som, at det er far, der har vundet. For det kan godt være, at teenageren rent fysisk kommer med til Akropolis, men kontakten er ødelagt, og spørgsmålet er, om det er en kamp, der er værd at vinde? Konflikten er ikke løst, og den unge føler sig forulempet og udstødt og |
 |
|
|
får et dårligt forhold - både til Akropolis og til sine forældre, siger Dan Svarre og slutter: - Som forældre skal vi hele tiden overveje, om vi står i risiko for at miste kontakten. For den er altid det vigtigste, uanset om man står over for Akropolis eller ej, for relationen skal bære hele livet. Konflikter med teenagere kan man ikke vinde, og vinder man alligevel, taber man som regel. Samarbejde - og det er jo det, der er det svære - er den eneste reelt farbare vej frem, også når det gælder vores teenagere! Læs mere om ForældreSkolen på: www.foraeldre-skolen.dk Gå direkte til artiklen i netudgaven af: Helse - Familiens Lægemagasin |
||
oversigt |
Du befinder dig på www.foraeldre-skolen.dk |
