I
praksis kan det være svært at skelne mellem de tre former for
psykologisk konsultation, og de vil til en vis grad lappe ind over hinanden.
Der er dog alligevel en række elementer som gør, at det er
kan være formålstjenligt at skelne mellem dem. I alle tre tilfælde
er det bærende element i konsultationen: samtalen. Det, der derimod
kan adskille dem, er form, indhold og dybde.
Som navnet
antyder drejer det sig om at give råd. På forældreSkolen
kan det dreje sig om praktiske råd i forbindelse med opdragelse,
hvor jeg fx undervejs i et forløb kan foreslå, at familien
inddrager deres barn i forberedelsen af måltiderne, at alle bruger
tid på at fortælle om dagens begivenheder, mens der spises
- og ikke kun på en sådan måde, at barnet føler
sig i "forhør", og at barnet får medansvar for at rydde op
efter måltidet. Rådet kan blive givet for bla. at øge
barnets ansvarsfølelse og dets følelse af at tilhøre
og være en vigtig del af fællesskabet. Rådgivning gives
fortrinsvis i forbindelse med et konkret anliggende, en konkret sag eller
en episode.
Terapi
går dybere. Her vil være tale om, at vi arbejder os ind på,
hvordan det familiemæssige samspil og familiens konflikter påvirker
dig, og hvad der tilskynder dig til at handle, som du gør. Her arbejder
vi med bevidstgørelse, opmærksomhed, valg, ansvar og mod.
Samtalen suppleres her af opmærksom-
hed
på kroppen og dens spontane fysiske og følelsesmæssige
reaktioner.
Mit
udgangspunkt er, at vores krop og psyke udgør en enhed, og hver
især rummer vi - i os - informationer til løsningen af vores
livsproblemer. Det terapeutiske arbejde går ud på at støtte
dig i processen med at hente disse indre informationer, at støtte
dig i bevidstgørelsen af mønstre og sammenhænge, at
hjælpe dig med at skabe en bedre kontakt til dine tanker og følelser,
din krop og ånd, med din kreativitet, dine sociale færdigheder,
dine grundlæggende værdier, styrker, valgmulig-
heder
og med dit personlige mod til at bruge dem.
Terapien
vil både være støttende, konfronterende og lærerig.
Supervisionen
har i forhold til rådgivningen et mere bredt og overordnet sigte.
Der er her tale om et mere formaliseret, aftalt samarbejde omkring din
børneopdragelse, som strækker sig over et tidsrum. Der aftales
et forløb med fastlagte mødedage, og der arbejdes med de
temaer, som er familiemæs-
sigt
og personligt aktuelle. Her er tale om en udvikling af dine evner og færdigheder
som opdrager men også om en personlighedsudvikling.
En
ordbog beskriver fx begrebet således: Kollegialt samarbejde som hjælp
til selv at nå frem til en løsning el. forståelse. (Munksgaard:
Dansk fremmedordbog. 1997)
Supervisionen
sigter mod at støtte dig i:
-
at erkende
din egen opdragelsesmæssige stil
-
udvide
din bevidsthed omkring dine handlemæssige og følelsesmæssige
mønstre
-
at lære
nye måder at tænke og handle på
-
at oparbejde
nye, mere hensigtsmæssige mønstre og vaner
-
at opøve
din skelneevne bla. i forbindelse med ansvarsfordeling
-
at se
mulighederne frem for begrænsningerne
-
at styrke
dit mod til at handle
-
at støtte
dig i træningen af en række nye færdigheder.
|