Det er en stor opgave og et stort ansvar, vi påtager os, når vi sætter børn i verden. Vi kan dermed kalde os forældre af navn. Det er dog ikke ensbetydende med, at vi pr. automatik er i stand til at udfylde den forældrerolle, som er nødvendig for, at en lille ny verdensborger kan spire, vokse og gro på den bedst tænkelige måde ind i verden; hvor det kan udfolde sin personlighed, sine egenskaber, evner og potentialer, og hvor det kan være og føle sig som en betydningsfuld, tryg og integreret del af fællesskabet.  
Vi ved alle sammen, at der gennem barndommens og ungdommens 18 - 20 år sker en voldsom udviklingsproces, som bla. forløber gennem en række stadier, hvor vi nøje må følge vores børn, og hvor der hele tiden er nyt at forholde sig til. Lidt sværere kan det være at erkende og forholde sig til, at vi som forældre gennemgår en (til tider) lige så voldsom udviklingsproces. Ind imellem kan det være ikke så lidt indviklet at være forælder, og det krævet tid, kræfter, opmærksomhed og viden at vikle sig ud igen: at udvikle sig!   
Vi bruger betegnelsen forældreskab, og i selve ordet ligger der, at det er noget vi må skabe. At udvikle sig til kompetente forældre, som er i stand til at følge, omstille sig og reagere kompetent i forhold til vores børns rivende udvikling, er en skabende proces, som forløber sideløbende med, at vi udvikler os (bla. gennem forskellige aldersstadier) som menneske.  
Der findes ingen, der som vores forældre, vores samlever og vores børn, kan konfrontere os med  
- os selv ... ! Børn har en forunderlig evne til at "se lige igennem os", at finde ind til og trykke fælt på vores allermest skrøbelige og "svage" (og heldigvis også gode) sider. Børn sætter vores menneske-  
lighed, personlighed, egenskaber, ressourcer, evner og kærlighed på en alvorlig prøve og er i stand til at vække stemninger og følelser, som vi ellers sjældent eller måske aldrig er i kontakt med. Børn er gode til i et væk at konfrontere os med vores (oftest emotionelt betonede) udviklingsopgaver. Disse tilbagevendende møder med vore egne styrkesider, svagheder, begrænsninger og grænser giver os på den anden side en enestående chance for at lære os selv bedre at kende, og at udvikle os som menneske.   
Vi må altså omstille os hele tiden og udvikle os sideløbende med vores børn. Men, fordi vi bla. er ældre, har gjort en masse gode og dårlige erfaringer og har en mængde indgroede vaner, kan vi ind imellem være "lidt tunge at danse med". Vi vil derfor ofte, som far/mor, ligesom vores børn, have brug for støtte, råd og vejledning til den udviklingsproces, det er, at danne og kvalificere vores forældreskab.   
Verden ændrer sig i stor hast, og det gør, at vi kun i begrænset omfang kan bruge vores forældres og vor egen opdragelse og skolegang som forbillede. Vi må derfor på mange områder konstant hente ny viden og inspiration og eksperimentere os frem. Det er her ForældreSkolens sagkundskab og terapeutiske erfaring afgørende kan komme ind i billedet.

Du befinder dig på   www.foraeldre-skolen.dk