oversigt   Artikel i "Magasinet Mor"  februar 2013     næste 

Af Frida Paustian

Støt dit barn til selvværd

Vi ønsker alle at tapetsere vores børn med selvværd. Men hvordan gør vi det egentlig? Psykolog Dan Svarre har arbejdet med emnet i 25 år, og løfter her sløret for, hvordan du giver dit barn den største gave af alle.

Vi ved alle, at dem i vores omgangskreds, der har meget lavt eller intet selvværd, i perioder kan have det rigtig svært i livet.

De har svært ved at sige fra og er mere tilbøjelige til at blive triste eller ligefrem deprimerede. Omvendt kan vi også alle sammen pege på nogle voksne mennesker, der altid har været sprængfyldte med selvværd – den slags mennesker, der tilsyneladende altid får, hvad de drømmer om, og som hurtigt rejser sig op, som en tumlingedukke, hvis de møder modgang.

Af samme grund håber vi alle, at vi på en eller anden måde kan præge vores børn til at komme til at tilhøre den sidste type.
Men hvordan fylder man helt konkret masser af selvværd i det lille menneske, vi har i støbeskeen derhjemme?


”Kernen i opbygningen af selvværd er nærvær. På den måde kan vi støtte op omkring vores børns selvværd uden at bruge ord,” siger psykolog Dan Svarre.

Nærvær betyder, at vi er opmærksomt, sansende og accepterende til stede i nuet i samværet med vores børn. Men det kan være nemmere sagt end gjort. De fleste af os kender nok til at sidde på gulvet med vores barn og lade, som om vi leger med klodser, mens vi i virkeligheden gennemgår indkøbslisten eller arbejdsdagen i hovedet. Men den går ifølge Dan Svarre ikke.

”Ideen er ikke, at vi hele tiden skal være opmærksomme på vores børn. Det vil hverken være godt for dem eller os og derudover praktisk umuligt at gennemføre i en voksen hverdag. Ideen er, at vi er til stede i samværet, når vi er det. At vi samtidig er fuldt bevidste om, hvornår vi er i nærværet, og hvornår vi går ud af det igen. Vi kan ikke være flere steder på en

gang. Det er umuligt. Vi må indse, at vi kun kan have vores fokus et sted ad gangen,” siger Dan Svarre og nævner til sammenligning, at de fleste af os ved, hvor ubehageligt det føles at være sammen med et andet menneske, som er der, uden rigtigt at være til stede.
 


Træn din opmærksomhed

Øvelse 1:

Skærp i de næste par dage din opmærksomhed på, hvor ofte du befinder dig i situationer, hvor du får tankeflugt. For eksempel når du sidder med dit barn, og der kommer en sms. Når du taler i telefon med en veninde, og pludselig har du misset et par sætninger. Når du kører bil og er kørt forbi afkørslen.  Når du forlader hjemmet og ikke kan huske, om du fik låst døren ... Du vil sikkert blive overrasket over, hvor præget din hverdag er af unærvær. Du vil sikkert også blive overrasket over, hvor voldsomt dit lille barn vil reagere på dit unærvær.

Øvelse 2:

Du er i gang med at pusle dit barn (børste tænder, læse en bog, lege med Dublo-klodser osv.) og sender bevidst og konsekvent tankerne på flugt i nogle minutter (til sommerferien, arbejdsopgaven, til tv’et, dit næste skridt i karrieren eller lignende). Du kan prøve det både med og uden øjenkontakt med barnet. Iagttag nu dit barns reaktion. For vær sikker på, at der kommer en reaktion!
 

 

Mange af os har ikke lært nærvær, fordi vi ikke er vokset op med det, og derfor kan vi ikke mærke forskel på nærvær og unærvær.

Vores krop registrerer det med al sandsynlighed, men vi opdager det så at sige ikke. Det vil derfor være berigende i forhold til alle vores relationer, hvis vi blev bedre til nærvær, og heldigvis kan det som så meget andet læres med lidt øvelse.
 

Du kan prøve opmærksomheds-øvelsen her på siden.

 

Selvværd

Selvværd handler om at føle, at man har værdi som det, man er, uanset hvad man kan, eller hvad man gør.

”Når børn jævnligt mærker vores nærvær, oplever de følelsen af sammenhørighed og følelsen af at være værdsat.

For når vi har nærvær, opstår der en særlig energi. Vi kender alle den følelse af, at tiden er fløjet af sted. Det er typisk, når vi har været nærværende i det, vi har lavet. Den følelse skal vi stræbe efter,” siger Dan Svarre.

Træn dit nærvær

I forlængelse af de to forrige opmærksomhedsøvelser kan du også træne dit nærvær:

Øvelse 3:

Du har vænnet dig til tankeflugt. Tving dig derfor igen og igen tilbage til dit oprindelige fokus. Træn det med dit barn, din samlever, dine venner, dine kolleger. Det vil være svært til at begynde med. Det kræver stædighed og vedholdenhed, indtil det lykkes, men det vil lønne sig!

Ros!

Man kunne nemt fristes til at tro, at jo mere man roser sit barn, desto bedre selvværd får barnet. Men det er en alt for almindelig fejlslutning, ifølge Dan Svarre. Ros er i sin natur en bedømmelse. Og vores bedømmelser kan have en skadelig effekt på barnets selvværd.

”Jo mindre børn er, jo mindre er de i stand til at skelne det, de gør, fra det, de er. Det, de gør, afspejler som oftest, hvordan de har det. Uden at vi ønsker det, kan vi derfor med malplaceret ros risikere, at vores børn opfatter, at vi ønsker dem anderledes, end de er – for eksempel bedre til noget, mindre frygtsomme eller mere glade. Og så ryger selvværdet sig en tur.”

Hvis vi er oprigtigt begejstrede over noget, vores barn har præsteret, som er ud over det sædvanlige eller imod vores forventning, er det helt på sin plads at give udtryk for vores begejstring. Men for at være på den sikre side, skal vi udtrykke det i ”jeg-form” og ikke i ”du-form”. Find inspiration i øvelsen her på siden.


Ros

Mærk, hvad det, barnet viser dig, gør ved dig, og udtryk dig personligt. 
Sig for eksempel:

  • - Jeg er imponeret …

  • - Jeg er stolt over at se …

  • - Jeg kan godt lide …

  • - Jeg er overraslet over …

  • - Jeg bliver helt …

  • - Wow, jeg synes, det er godt gået …

  • Gør dette i stedet for at bedømme barnet eller produktet ved at sige:

  • - Den er vel nok flot …

  • - Du er vel nok dygtig …

  • - Det er flot, at du …

 

Dan Svarre giver et par tankevækkende eksempler:

Barnet sidder i en rum tid og hamrer lyde ind i en xylofon og er tydeligvis både opslugt og begejstret. Barnet fanger nu din opmærksomhed, løfter xylofonen op mod dig og siger: ”Se!”

Barnet vil gerne dele sin oplevelse med dig. Kan du finde på at rose barnet? Er du oprigtigt talt lige så begejstret som barnet? Synes du, det er flot? Vælg i stedet det sikre kort, og sig for eksempel: ”Sikke en masse lyde, der kommer ud af den! Det var vel nok sjovt, ikke også?”

Vi kan også, uden at tænke nærmere over det, komme til at sætte spørgsmålstegn ved vores børns væren. Kan du for eksempel sige dig fri for at have sagt nogle af disse ting til dit barn:

 
  • Det skal du ikke tænke på …

  • Det skal du ikke være ked af …

  • Det er ikke noget at være bange for …

  • Det kan du da godt finde ud af …

Synes du, disse sætninger ser harmløse ud? Så prøv at nærlæse dem, og se, at de alle illustrerer, at barnet ikke skal være det, det er (betænksom, ked af det, bange, usikker), men være noget andet. I stedet kan du sige:
  • - Der blev du vist ked af det …

  • - Det gjorde dig vel nok bange …

  • - Du tvivler på, at du kan det …?

  • - Skal jeg hjælpe dig?

”Opmærksomhedskrævende” børn

De fleste af os kender børn, der ”kræver” opmærksomhed. Enten ved at være urolige eller larmende. De fleste af os har også forsøgt at give barnet opmærksomhed, uden at det har mættet barnet, som derfor blot er fortsat med at kræve mere opmærksomhed.

”Når vi oplever, at børn kræver opmærksomhed og ikke mættes, når vi giver barnet opmærksomhed, er det, fordi barnet er ”sultent” efter noget andet”, pointerer Dan Svarre.
 

”Opmærksomhedskrævende” børn har i virkeligheden brug for nærvær. Oplever du, at dit barn bliver ved og ved med at ville have din opmærksomhed, er det sikkert, fordi dit barn gennem længere tid ikke føler sig set, forklarer han.

”At blive omsluttet af nærvær og det at blive set hænger uløseligt sammen,” siger Dan Svarre. Og pointerer, at det er vigtigt at huske på, at nærvær tager tid. Ikke nødvendigvis lang tid.

Til gengæld er der mange ”næringsstoffer” i nærværet - både til den, der tilbyder det, og den, der modtager det.


Opmærksomhed uden nærvær er som at indtage tomme kalorier: Det giver et quick fix, men så er man hurtigt sulten igen. Når dit barn igen og igen registrerer og fornemmer dit nærvær, vil det føle sig set, og så vil det uvægerligt falde mere til ro.

At blive set handler om ”øjne”. Som støtte til nærvær med vores børn er det vigtigt at huske på disse tre ting: øjenkontakt, øjenhøjde og øjeblikket – altså at være til stede med fuld opmærksomhed i nuet.
 

Inddrag dine børn

I stedet for at tale om opdragelse i traditionel forstand anbefaler Dan Svarre, at vi i stedet inddrager vores børn.

”Børn skal inddrages i livet, i hverdagen og i gøremålene, på en måde, så de oplever, at de udfylder en vigtig og betydningsfuld plads i fællesskabet,” siger Dan Svarre.

Det er nemlig helt centralt for selvværdet. Så i stedet for at sætte børnene foran tv’et mens du hænger vasketøj op, så tag dem med, og lad dem eksempelvis tage tøjet ud af vaskemaskinen.

”Jo mere bevidst og målrettet du arbejder på at udvikle selvværd hos dig selv og dit barn, jo mere vil du opdage, hvor meget det betyder for trivslen for dit barn, dig som forælder og for familien,” siger Dan Svarre.

Han peger i øvrigt på, at selvværd er arveligt, fordi de tanke-, føle- og handle-mønstre, som ligger til grund for selvværd, er arvelige, ligesom vores sprogmønstre for eksempel er det. Du kan derfor med sindsro afvente at se din indsats afspejlet i dine børnebørn.

Det er aldrig for sent

Den gode nyhed er, at det aldrig er for sent at begynde.

”Det bedste tidspunkt for forandring er hverken i går eller i morgen. Det er nu. Det er aldrig for sent at begynde,” lover Dan Svarre.
 


Stor forskel på selvværd og selvtillid

Selvtillid handler om at gøre

  • -         om tillid til egne evner

  • -         om noget, vi kan

  • -         om tillid til færdigheder

 

Selvværd handler om at være

  • -         om oplevelsen af at have værdi

  • -         om noget, vi er

  • -         om at værdsætte sine egenskaber

 

 
oversigt

Du befinder dig på   www.foraeldre-skolen.dk

næste